Markedets bedste og billigste løsninger til kornbehandling
Hos Egtved Maskinforretning laver vi markedets bedste og billigste løsninger til kornbehandling.
Vi har stort set alt indenfor kornbehandling, både nyt og brugt. Planlager, plantørring, blæsere, snegle, rør. Vi laver selv hovedkanaler og sidevægge til plantørring af de bedste materialer, så du får den bedste løsning til den bedste pris.
Vi forhandler udstyr til tørring og transport af korn fra de førende producenter, og vi har også et stort udvalg af brugte dele.
Sidevægge og hovedkanal laver vi af Nordsvensk nåletræ som bliver høvlet til planker af 32 mm tykkelse og 136 mm brede med fer og not. Dette gør at du får en helt glat væg der kan holde til trykket fra, op til 4 meter korn. Sidevægge bliver sat fast på stolper som støbes ned i gulvet, så du får en trykfast væg uden stænger ind i lageret. Hovedkanalen bliver fastgjort direkte på gulvet, og er også trykfast.
Gulvet i et planlager kan enten være fladt gulv med runbue kanaler eller nedstøbte, kørefaste tørrekanaler. Vores gulv med kørefaste riste har mere end 40% større tørreflade end trægulv, og koster ca. det halve. Du får dermed meget bedre tørring til en lavere pris.
Med et planlager fra Egtved Maskinforretning kan vi sammensætte både nye og brugte dele, så du får et plantørringsanlæg der passer perfekt til dit behov.